Sammenspil

At spille sammen med andre børn og unge samt over for et publikum kan give en´ stor glæde! 

Når du kan de grundlæggende færdigheder på dit instrument, tilbyder vi dig sammenspil. Hvornår den enkelte elev er klar til sammenspil besluttes i samråd med den aktuelle lærer. Vi tilstræber at tilbyde sammenspil til alle instrumentalelever i løbet af en sæson. 

Generelt set prioriterer vi sammenspil på Musik og Kulturskolen og i løbet af sæsonen har lærerne mulighed for at gøre den normale undervisning sammenspilsorienteret. Vi arbejder hele tiden på at udvide vores sammenspilstilbud, så alle elever uanset instrument bliver tilgodeset.

Sammenspil er GRATIS for alle elever, der går til instrumentalundervisning på Musik og Kulturskolen. 

Koncerter

Alle sammenspilselever oplever at spille foran et publikum ved Musik og Kulturskolens adskillige årlige koncerter. 

Eksempler på sammenspilshold: 

  • Kammerensemble for klaver, cello og violin
  • Tværfløjtekvartet
  • Strygerorkester
  • Guitarorkester
  • Blæsersamspil for saxofon og trompet
  • Big Band
  • Rytmiske bands – pop, rock, jazz og folkemusik