Nu er de to pejlemærker blevet indviet og der er begyndt at blive bygget videre – lavet om – eller pillet ned.

Du kan selv være med – tag en tur ud i de naturskønne omgivelser og bidrag til pejlemærkerne.

Det kræver ingen forudsætninger for at være med – kun interessen for at være med til at bygge.

Pejlemærke i Langeskov v. Løjrup Sø over for Langeskov Skole

Pejlemærke i Munkebo på græsarealet syd for Roklubben mellem Syvstjernen og Stenlunden

Hvad går projektet ud på:

Med et tilskud på kr. 50.000,- fra Kulturregion Fyn har vi fået mulighed for at etablere 2 pejlemærker henholdsvis i det åbne landskab og ved vandet. Placering og materialer er fundet i tæt samarbejde med Park og Vej i Kerteminde Kommune.

Pejlemærkerne skal etableres via 2 workshops, hvor inviterede børn og familier – generationer på tværs –  skal agere bygningskonstruktører og lægge grunden til pejlemærkerne. Vi skaber således noget sammen i samvær og leg – ”vi har været her” og har nu lagt et spor ud for kommende besøgende/gæster/forbipasserende.

Der bygges f.eks. i træ og sten og andre byggematerialer – allerhelst genbrugsmateriale – som er nedbrydelige.

Når workshops er overstået og pejlemærkerne etableret filmes stederne med drone som dokumentation.

Herefter er det tanken, at pejlemærkerne besøges af ”gæster i naturen”, familien på tur eller turisterne, som er på gennemrejse og andre. Ved et besøg skal man så sætte sit personlige aftryk eller budskab på pejlemærket ved at bygge det større eller ændre ved det allerede byggede. På den måde ændrer pejlemærket karakter i løbet af tiden og årstidernes påvirkning kan også have indflydelse. Et par gange om året filmes lokaliteterne med drone, for at dokumentere pejlemærkernes forandringer. Dette er i første omgang tænkt over 3 år.

Hvorfor har vi valgt at lave pejlemærker?

Pejlemærker, varder, sømærker, vejskilte, spor, er universelle. Alle folkeslag har under alle forhold udlagt pejlemærker i landskabet for at finde vej. Vi lægger op til, at vores pejlemærker skal skabe refleksion over ens vej i livet. Man kan være faret vild, man kan være på afveje eller omveje.

Ved at bygge videre på et pejlemærke lægger vi op til, at man på den måde sætter sit personlige aftryk eller ”lægger en besked”, at man glemmer sig selv en stund og lader naturen og processen opsluge en – og bagefter at give det en tanke med på vejen, ”gad vide, om der kommer nogen efter mig og ser, hvad jeg har lavet – og hvad mon de selv finder på?”

Vi har selv oplevet børn, som udtaler ”hvis vi kan lave noget sammen med vores familie”. Ved at besøge pejlemærket og bygge videre på det, sætte sit præg på det, har familien fundet et lille stykke længere vej sammen.

Der er mere end nogensinde behov for at finde vej sammen. I en tidsalder, hvor det individuelle dyrkes i ekstrem grad. Ofte er de fælles pejlemærker store ”begivenheder” som f.eks. krig eller kriser, som i skrivende stund er mere aktuel en nogensinde.

What the project is about:

With a grant of DKK 50,000 from the Culture Region of Funen, we have been given the opportunity to establish 2 landmarks, respectively in the open countryside and by the water. Location and materials have been found in close collaboration with Park and Road in Kerteminde Municipality.

The landmarks are to be established via 2 workshops, where invited children and families - across generations -  must act as building constructors and lay the foundation for the landmarks. We thus create something together in fellowship and play - "we have been here" and have now laid out a trail for future visitors/guests/passers-by.

They build e.g. in wood and stone and other building materials - preferably recycled material - which are degradable.

When the workshops are over and the landmarks established, the locations are filmed with a drone as documentation.

After this, the idea is that the waymarks are visited by "guests in nature", the family on a trip or the tourists who are passing through and others. During a visit, you must put your personal imprint or message on the landmark by building it bigger or changing the one already built. In this way, the bearing mark changes character over time and the influence of the seasons can also have an influence. A few times a year, the locations are filmed with a drone, in order to document the changes in the landmarks. This is initially planned over 3 years.

Why have we chosen to make landmarks?

Landmarks, cairns, seamarks, road signs, tracks, are universal. In all conditions, all peoples have laid out landmarks in the landscape to find their way. We aim for our landmarks to create a reflection on one's path in life. You can be lost, you can be astray or on detours.

By building on a landmark, we suggest that in this way you leave your personal mark or "leave a message", that you forget yourself for a while and let nature and the process engulf you - and afterwards give it a thought along the way, "I wonder if someone will come after me and see what I've done - and what will they come up with?"

We ourselves have experienced children who say "if we can do something together with our family". By visiting the landmark and building on it, leaving its mark on it, the family has found a little bit of a longer way together.

There is more than ever a need to find a way together. In an age where the individual is cultivated to an extreme degree. Often the common landmarks are large "events" such as war or crises, which at the time of writing are more current than ever.

Worum es in dem Projekt geht:

Mit einem Zuschuss der Kulturregion Fünen in Höhe von 50.000 DKK haben wir die Möglichkeit erhalten, zwei Wahrzeichen in der freien Natur und am Wasser zu errichten. Standort und Materialien wurden in enger Zusammenarbeit mit Park and Road in der Gemeinde Kerteminde gefunden.

Die Wahrzeichen sollen in zwei Workshops errichtet werden, in denen eingeladene Kinder und Familien – über Generationen hinweg – als Bauherren fungieren und den Grundstein für die Wahrzeichen legen müssen. So schaffen wir gemeinsam etwas in Gemeinschaft und Spiel – „wir waren hier“ und haben nun einen Weg für zukünftige Besucher/Gäste/Passanten angelegt.

Sie bauen z.B. in Holz und Stein und anderen Baumaterialien – vorzugsweise Recyclingmaterial – die abbaubar sind.

Wenn die Workshops beendet und die Orientierungspunkte festgelegt sind, werden die Orte zur Dokumentation mit einer Drohne gefilmt.

Danach sollen die Wegmarken von „Gästen in der Natur“, der Familie auf einem Ausflug oder den durchreisenden Touristen und anderen besucht werden. Während eines Besuchs müssen Sie dem Wahrzeichen Ihren persönlichen Eindruck oder Ihre Botschaft verleihen, indem Sie es vergrößern oder das bereits gebaute verändern. Auf diese Weise verändert das Lagerzeichen im Laufe der Zeit seinen Charakter und auch der Einfluss der Jahreszeiten kann Einfluss haben. Einige Male im Jahr werden die Standorte mit einer Drohne gefilmt, um die Veränderungen der Wahrzeichen zu dokumentieren. Dies ist zunächst über 3 Jahre geplant.

Warum haben wir uns entschieden, Wahrzeichen zu schaffen?

Orientierungspunkte, Steinhaufen, Seezeichen, Straßenschilder und Spuren sind universell. Unter allen Bedingungen haben alle Völker Orientierungspunkte in der Landschaft angelegt, um sich zurechtzufinden. Unser Ziel ist es, mit unseren Orientierungspunkten eine Reflexion über den eigenen Lebensweg zu schaffen. Man kann sich verlaufen, man kann in die Irre gehen oder auf Umwegen unterwegs sein.

Wir schlagen vor, dass Sie mit dem Bauen auf einem Wahrzeichen auf diese Weise Ihr persönliches Zeichen hinterlassen oder „eine Botschaft hinterlassen“, dass Sie sich selbst für eine Weile vergessen und die Natur und den Prozess auf sich wirken lassen – und anschließend unterwegs darüber nachdenken. „Ich frage mich, ob jemand nach mir kommt und sieht, was ich getan habe – und was wird ihnen einfallen?“

Wir selbst haben Kinder erlebt, die sagen: „Wenn wir gemeinsam mit unserer Familie etwas unternehmen können“. Durch den Besuch des Wahrzeichens, das darauf aufbauende Bauen und das Hinterlassen von Spuren hat die Familie einen etwas längeren gemeinsamen Weg gefunden.

Es besteht mehr denn je die Notwendigkeit, gemeinsam einen Weg zu finden. In einer Zeit, in der das Individuum in höchstem Maße kultiviert wird. Oftmals sind die gemeinsamen Wahrzeichen große „Ereignisse“ wie z Kriege oder Krisen, die zum Zeitpunkt des Schreibens aktueller denn je sind.

Waar gaat het project over:

Met een subsidie ​​van DKK 50.000 van de Cultuurregio Funen hebben we de kans gekregen om 2 herkenningspunten te realiseren, respectievelijk in het open landschap en aan het water. Locatie en materialen zijn gevonden in nauwe samenwerking met Park en Road in de gemeente Kerteminde.

De oriëntatiepunten moeten worden gerealiseerd via twee werkplaatsen, waar uitgenodigde kinderen en gezinnen – van generatie op generatie – moeten optreden als bouwconstructeurs en de basis moeten leggen voor de oriëntatiepunten. Zo creëren we samen iets in gemeenschap en spel - "we zijn hier geweest" en hebben nu een parcours uitgezet voor toekomstige bezoekers/gasten/voorbijgangers.

Ze bouwen b.v. in hout en steen en andere bouwmaterialen – bij voorkeur gerecycled materiaal – die afbreekbaar zijn.

Als de workshops voorbij zijn en de herkenningspunten zijn vastgesteld, worden de locaties gefilmd met een drone als documentatie.

Daarna is het de bedoeling dat de markeringen worden bezocht door "gasten in de natuur", het gezin op reis of de toeristen die op doorreis zijn en anderen. Tijdens een bezoek moet u uw persoonlijke afdruk of boodschap op het monument plaatsen door het groter te maken of het reeds gebouwde te veranderen. Zo verandert de peiling in de loop van de tijd van karakter en kan ook de invloed van de seizoenen invloed hebben. Een paar keer per jaar worden de locaties gefilmd met een drone, om de veranderingen in de herkenningspunten vast te leggen. In eerste instantie is dit gepland over een periode van 3 jaar.

Waarom hebben we ervoor gekozen om oriëntatiepunten te maken?

Oriëntatiepunten, steenmannetjes, zeemarkeringen, verkeersborden, sporen zijn universeel. Onder alle omstandigheden hebben alle volkeren oriëntatiepunten in het landschap aangelegd om hun weg te vinden. Wij streven ernaar dat onze oriëntatiepunten een reflectie creëren op iemands levenspad. Je kunt verdwalen, je kunt verdwalen of een omweg maken.

Door op een mijlpaal te bouwen, stellen wij voor dat je op deze manier je persoonlijke stempel achterlaat of "een boodschap achterlaat", dat je jezelf een tijdje vergeet en je laat overspoelen door de natuur en het proces - en er daarna onderweg over nadenkt, "Ik vraag me af of iemand achter mij aan komt en ziet wat ik heb gedaan - en wat zullen ze bedenken?"

Wij hebben zelf ervaren kinderen die zeggen “als we maar iets kunnen doen samen met ons gezin”. Door het monument te bezoeken, erop voort te bouwen en er zijn stempel op te drukken, heeft de familie een stukje langere weg samen gevonden.

Er is meer dan ooit behoefte om samen een weg te vinden. In een tijd waarin het individu in extreme mate wordt gecultiveerd. Vaak zijn de gemeenschappelijke herkenningspunten grote "evenementen", zoals oorlog of crises, die op het moment van schrijven actueler zijn dan ooit.